Temadagen afholdes hvert år i september i flere større byer i Danmark. I København er det altid lørdag i uge 38. Målet er, at Synlighedsdagen breder sig ud over landet og bliver holdt på samme dag i alle byer.
Emnerne på Synlighedsdagen spænder vidt men fælles er, at de handler om, hvordan man som voksen lever med senfølgerne af seksuelle overgreb i barndommen. Indlægsholderne er mennesker, der fortæller noget af deres personlige historie samt professionelle, der belyser emnet ud fra deres faglige viden. Hvert år inviteres også mennesker, der har faglig interesse i emnet samt studerende indenfor relevante uddannelser.